I langt mere end et årti har landets private fonde haft stor interesse i at påvirke både de offentlige og de frie grundskoler. År efter år er stadig flere fondsmidler stillet til rådighed, så landets skoleelever kunne lære mere under bedre vilkår. Og ikke mindst lære mere af det rigtige – set med fondenes briller.
Fondene var således aktive før Helle Thorning-Schmidt-regeringerne med hjælp fra konsulenthuset Mckinsey satte sig for at reformere kommuneskolerne under den såkaldte folkeskolereform. Fondene blev endnu mere aktive under implementeringen af den forkætrede reform. Og mens folkeskolereformen nu er ved at blive rullet tilbage, uddeler fondene fortsat hundredvis af millioner kroner til landets grundskoler. For fleres vedkommende - nu blot med endnu mere udtalt viljefasthed.
Men hvornår startede skolefilantropien egentlig, hvad kendetegner et godt fondsprojekt, og er fondsstøtte i skolerne blevet et problem, sådan som flere debattører hævder?
Det har vi talt med Anders Bondo Christensen om. Som forhenværende formand for Danmarks Lærerforening har han i mere end to årtier været en helt centralt placeret iagttager af udviklingen.
“Da jeg blev formand, fyldte fondsstøtte på skoleområdet uendeligt lidt. Dét her med, at de store fonde lavede landsdækkende initiativer, det var faktisk ukendt,” indleder Anders Bondo Christensen.
Dengang bestod skolefilantropien, som han oplevede det, i, at lokale virksomheder donerede nogle aflagte drejebænke eller maskiner, som skolerne så kunne bruge i undervisningen.
I en artikel i Jyllands-Posten fra 2001 - året før Anders Bondo Christensen blev formand, blev det da også skrevet som en nyhedshistorie, at økonomisk trængte kommuneskoler i København måtte søge om fondsmidler for at få malet skolen og istandsat skolegården under overskriften ‘Folkeskoler må søge fondsmidler.’
Meget er sket siden. I dag støtter fonde den danske grundskole med langt mere end maling og klatrestativer. I 2021 blev der bevilget 794 millioner kroner til danske grundskoler. Det viser tal fra Danmarks Statistik på baggrund af en særkørsel til Fundats, som ekskluderer fondenes uddelinger til udenlandske bevillingsmodtagere på skoleområdet.
Et af de første egentlige møder med fondsstøtte på skoleområdet, som Anders Bondo Christensen havde, var et lokalt initiativ fra Bitten & Mads Clausens Fond i midten af 00’erne.
“Jeg kommer fra det sønderjyske, og da Bitten & Mads Clausens Fond lavede Danfoss Universe (i 2005, red.), ville fonden i tilknytning til det gerne bidrage til efteruddannelse af lærerne. Der blev jeg taget med på råd og havde møder med fonden om, hvordan man kunne gøre det på en god måde,” siger Anders Bondo Christensen.
Første aha-oplevelse
Det første større, landsdækkende fondsprojekt, Anders Bondo Christensen husker, var initieret af Lego Fonden. Hans grundindstilling til fondsstøtte var positiv, og han så det som en måde at give undervisningen et nyt aspekt på. Men han var opmærksom på, at fonden også havde en kommerciel interesse.
“Lego Fonden var den første store fond, synes jeg, der begyndte at tænke folkeskolen som indsats i midten af 00’erne. Og de gjorde det selvfølgelig også fordi, de havde et produkt, de gerne ville have prøvet af,” siger Anders Bondo Christensen.
Han husker, at fonden leverede ‘Lego-labs’ til nogle skoler, og at han på et besøg gjorde sig sin første store erkendelse omkring, hvilken risiko der kunne være i at få fondene for tæt på folkeskolen.
Jeg synes, det er spændende, at fondene kommer med nye input til skolen, men det må ikke erstatte, at det er kommunernes ansvar
Anders Bondo Christensen – Tidl. formand for Danmarks Lærerforening
“Jeg var ude for at besøge en skole, der havde fået et Lego-lab, og her talte jeg med en lærer. Han sagde, at han syntes, det var fascinerende at få stillet udstyret til rådighed, men at skolen skulle passe på, at fondens initiativer ikke blev for styrende for undervisningen. Det synes jeg var godt set allerede dengang. Det blev min første aha-oplevelse på dette her område,” siger han og fortsætter:
“Det er vigtigt for mig at sige, at jeg har det lidt ambivalent med det, for jeg synes, det er spændende, at fondene kommer med nye input til skolen, men det må ikke erstatte, at det er kommunernes ansvar, at alle får en god skolegang - uanset om, man har Danfoss i baghaven eller ej.”
A.P. Møller-milliarden
I slutningen af 00’erne begyndte Anders Bondo Christensens forbehold mod fondsstøtte på skoleområdet at vokse sig større, i takt med at uddelingerne steg, samtidig med, at skolerne blev stadig mere økonomisk pressede.
“Efterhånden som jeg oplevede, hvordan den pressede økonomi i kommunerne tog til, og skolerne til en vis grad begyndte at blive afhængige af fondsstøtte, blev jeg mere betænkelig,” siger han.
Danmarks Lærerforening begyndte, ifølge Anders Bondo Christensen, at sætte de afledte problemstillinger ved den øgede fondsstøtte på dagsordenen - både blandt skoleledere og lærere og ude i kommunerne.
Det var i høj grad ‘A.P. Møller-milliarden’, der gjorde mig mere skeptisk.
Anders Bondo Christensen – Tidl. formand for Danmarks Lærerforening
Men læreren fra ‘Lego-lab’, som gav Anders Bondo Christensen en aha-oplevelse, skulle alligevel vise sig at få ret i sin analyse af, at fondene ville kunne få for stor indflydelse på undervisningen, hvis skolerne ikke passede på.
“Da folkeskolen fik milliarden fra A.P. Møller Fonden (i 2013, red.), fulgte der en meget bestemt pædagogisk modedille med, der baserede sig på datafunderet læringsledelse, hvor man skulle registrere og måle en masse ting. Det var på en måde med til at styrke den styringstankegang, der lå bag folkeskolereformen. Så var fonden i virkeligheden med til at bedrive skolepolitik, og det er dybt betænkeligt,” siger Anders Bondo Christensen og fortsætter:
“Det var i høj grad ‘A.P. Møller-milliarden’, der gjorde mig mere skeptisk. Min umiddelbare reaktion var ‘tusind tak’, men dét at den blev brugt så ensidigt, var i høj grad med til at forøge min skepsis.”
Lærerens behov i centrum
Der kom dog også gode fondsprojekter ud af ‘A.P. Møller-milliarden', mener han. For eksempel var der et behov for fagdidaktiske efteruddannelseskurser, som ellers var blevet nedprioriteret til fordel for kurser om bl.a. klasserumsledelse og læringsstile.
“Der fik vi fine bevillinger, og det blev en kæmpe succes,” siger han.
Kendetegnet ved de mest vellykkede fondsprojekter, som Anders Bondo Christensen ser det, er, at de har taget udgangspunkt i læreren på gulvets behov.
“Det er uhyre vigtigt. De fleste læringsmaterialer og koncepter rummer spændende ting, men problemet er, hvis man trækker det ned over hovedet på lærerne. Lærerne bør frit kunne vælge den rigtige undervisningsmetode til lige præcis den gruppe, de underviser og ikke være dikteret af at skulle bruge et bestemt koncept,” siger han.
Har fondene fået for meget indflydelse på skoleområdet?
“Ja, det synes jeg. Og det er egentlig ikke ment som en kritik af fondene. Da vi fik ‘A.P. Møller-milliarden’, skulle Danmarks Lærerforening have insisteret på at få indflydelse på, hvordan midlerne blev brugt, så det gav mening for lærerne og ikke blev styrende for undervisningen. Vi skulle have været mere obs i lærerforeningen, men også politikerne og KL, synes jeg, burde have markeret sig.”
Oplever du, at fondenes tilgang har ændret sig i løbet af dine 18 år som formand?
“Jeg synes, der blev mere styring. Det er tydeligt, at ikke alle fag er interessante for fondene. Der er ikke mange sprogfag eller fag som kristendom og billedkunst, der får fondsstøtte. Det var lige fra starten af naturfagene, som især blev tilgodeset, fordi virksomhederne under fondene har en interesse i de fag,” siger han.
Kortlægningen der udeblev
I 2018 igangsatte daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) en kortlægning af fondsmidler til skoleområdet, men den blev aldrig gjort færdig. Sidste år forsøgte Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Alternativet at få genoptaget kortlægningen, men det blev afvist politisk.
Behovet for at få genoptaget arbejdet med kortlægningen kom ud af en bekymring for, hvad den aktuelle økonomiske situation i folkeskolen har af betydning for fondenes arbejde på skoleområdet.
“Vi har nogle meget stramme økonomiaftaler, som gør, at kommunerne bliver pressede. Det går ud over folkeskolerne, hvor man begynder at se sig om efter andre finansieringskilder. Det er problematisk, fordi fondsmidlerne jo kommer med en pris,” sagde folketingsmedlem fra Enhedslisten Peder Hvelplund til Fundats i august sidste år.
Det er ikke længere en ekstra mulighed at vælge et fondsprojekt til eller fra, når skolerne bliver så presset økonomisk
Anders Bondo Christensen – Tidl. formand for Danmarks Lærerforening
Og Anders Bondo Christensen er enig:
“Bekymringen, jeg har haft fra starten om, at fondene ville begynde at overtage det kommunale ansvar, er ved at blive til virkelighed, og det er dybt problematisk, at vi er ved at nå derud. Jeg er ikke i tvivl om, at fondsmidlerne kan blive ekstra styrende. Det er ikke længere en ekstra mulighed at vælge et fondsprojekt til eller fra, når skolerne bliver så presset økonomisk,” siger han.
Behov for retningslinjer
Derfor mener han, at vi som samfund skal have en diskussion om, hvilke rammer der skal være, hvis fondene skal operere på skoleområdet.
“Jeg bliver mere og mere betænkelig ved fondenes indflydelse på skolen. Lige nu er det ‘wild west’, havde jeg nær sagt. Der er ikke nogen, der har gjort sig grundige overvejelser i form af at få opstillet nogle fornuftige rammer. Jeg kan godt forestille mig, at man kan få opstillet nogle fornuftige rammer for, hvordan fondene kan deltage i den danske skole, men uden retningslinjer er jeg faktisk betænkelig ved, at fondene skal operere på skoleområdet,” siger han.
Anders Bondo Christensen mener, at partnerskabet ‘Sammen om skolen’, som består af alle store aktører på skoleområdet, vil være det helt rigtige forum til at udarbejde retningslinjer. Og det kan kun gå for langsomt, som han ser det, for han er ikke i tvivl om, at fondenes indflydelse på skolen kun vil blive større i fremtiden.
“De sidste 20 år har det kun gået en vej, så jeg kan ikke se nogen grund til, hvorfor det ikke skulle fortsætte. Folkeskolen er et område, der har samfundets store opmærksomhed, og derfor er det interessant for fonde at gå ind i. Det er også derfor, det haster mere og mere at få lavet velovervejede retningslinjer.”
